Pelle har en sprudlende fantasi og mange interesser - dog ikke skolen. Da han sammen med den nye pige Petra skal lave gruppearbejde om modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig, tager begivenhederne fart, og de kommer ud for oplevelser end ikke Pelle kunne have forestillet sig i sin vildeste fantasi.
læs mere og book bogen her
Da den ca. 12-årige Alma modtager hade-sms'er, udtænker hun en plan sammen med veninden Josefine. Ved at bruge Facebook på en snedig måde, vil de få gerningsmændene til at afsløre sig. Men sådan noget kan gå galt!
I morgen rejser han af Do van Ranst & Harmen van Straaten
Lines far skal forlade hjemmet på grund af skilsmisse, men Line tænker meget på, at han faktisk har forladt hende og broren Steffen for længe siden.
Do van Ranst har tidligere udgivet den prisbelønnede Min far siger, at vi redder liv, som også kan lånes på CFU.
Billedbog. Som en moderne billedfortælling fremføres det gamle grønlandske sagn om kvinden, der mister sine to sønner og gennem et hul i himlen rejser til åndeverdenen for at møde dem.
Overbygning
Tegneserie-graphic novel. En mand forlader sin familie og rejser til et fremmed og mystisk land fyldt med mærkelige byer og sære dyr. Vil han nogensinde se sin familie igen?
Bogen kan bruges fra 6.klasse, men kommer virkelig til sin ret i overbygningen!Læs mere og book bogen her
Vinas bror Johan er død, hendes mor er syg af sorg, og Vina selv føler sig skyldig. Men så møder hun drengen Tejs, som heller ikke har det let.
Endnu et mesterværk fra Krumbach, som tidligere har skrevet Et mærkeligt skib. Også til udlån på CFU.
Maria og Christina på 15 år er bedsteveninder, men da Christina får en ny og ældre kæreste, føler Maria sig presset til komme af med den forbandede mødom. Men er hun i virkeligheden klar?
Fantastisk novellesamling af Kim Fupz.Samlingen består af 14 små noveller om unge og deres forhold til hinanden, sig selv, og forældrene. Kim Fupz har en sjælden evne til at ramme alt det, voksne ikke tror, børn ser. Samlingen er hudløst ærlig og indgyder så meget stemning, at det gyser i læseren.
Novellesamling om teenagere for teenagere. Det groteske, det morsomme og det overraskende er dominerende træk i de 13 fortællinger om bl.a. forelskelse, vold, identitet og bizar mode.
Antologi af nyere danske noveller inden for ungdoms- og voksenlitteraturen. Antologien til "Ned i novellen" indeholder 30 tekster, som repræsenterer de samme undergenrer til novellen, som eleven har arbejdet med i grundbogen.