tirsdag den 14. august 2012

Nyt skoleår - nye titler!

Velkommen tilbage efter en lang og velfortjent ferie. På udlånsafdelingen på CFU er vi klar med nye titler på hylden!!!

 

Mellemtrin


Omar mister Messi af Morten Dürr
"Omar bytter fodboldkort med sin ven. Men så vil hans lillesøster være med. Sådan mister han sit bedste kort. Det med Messi.
Omars lillesøster er også altid så pinlig. Hun spørger om alt det, de voksne ikke vil snakke om. Som hvad der skete med deres onkel under krigen. Og hvorfor den sure dame i kælderen kalder dem for sorte aber..."
lix 20, 2.-6. klasse, læs mere og book bogen her





Spejlslottet 5, Modos plan af Jørn Jensen
"Modo har nu de magiske spejle. I dem ser han, hvor ond Zakka er over for slaverne på slottet. Modo ser også Zakkas rigdom. Det får ham til at udtænke en plan. En plan der kan fælde Zakka."

Spejlslottet 6, Kampen mod Zakka af Jørn Jensen
"Zakka har planlagt en fest, hvor han vil hyldes. Der er musik, og dværgene skal optræde. Alle fra byen er med til festen. Modo, Tirri, Rano og deres venner er der også. De har planlagt en helt anden fest. Men først skal der kæmpes".

lix 14, fra 9 år. Der findes opgaver til bøgerne om Spejlslottet. De kan hentes på Alineas hjemmeside.
Spejlslottet 5
Spejlslottet 6

Overbygning

De udvalgte - På flugt for livet af Lene Møller Jørgensen
"16-årige Anna fra Tjetjenien og 19-årige Mansour fra Afghanistan har begge oplevet at komme til Danmark med livet i hænderne. På flugt fra tortur, terror, krig og undertrykkelse i deres hjemlande. I krydsklip mellem de to unges beretninger, får vi et autentisk indblik i deres tanker og overvejelser omkring deres kamp for overlevelse - en kamp der sådan set ikke er slut, da de den dag i dag stadig kæmper med at forstå, hvad der skete, hvorfor det skulle ske for dem, og hvad der skal ske i fremtiden."
Anna og Mansour har fortalt deres historier til Lene Møller Jørgensen. Det er stærk læsning, der sætter tingene i perspektiv. Et anbefalelsesværdigt vidnesbyrd over en anden virkelighed end den danske. Læs den med dine elever i overbygningen, og få udvidet horisonten!

Hjemveje - 12 nordjyske forfattere
I denne antologi giver 12 nordjyske forfattere deres bud på en hjemstavnsnovelle. Antologien indeholder vidt forskellige fortællinger og spænder fra velkendte forfattere til nye skud på forfatterhimlen.
Fortællingerne kan læses med den danskfaglige novellebrille på, men har som sin force den lokale og nære virkelighed og tone.

læs mere og book bogen her




Besættelsestiden i litteraturen - fiktionens fortolkninger 1939-2000
Bogen giver gennem en række tekster og tekstuddrag billeder af perioden 1940-1945, skrevet af forskellige forfattere til forskellige tider, og man får gennem dem en anden tilgang til perioden end de faghistoriske redegørelser.
Bogen er til brug i 10. klasse og i gymnasiet.


læs mere og book bogen her